Dm Gm
I Frankens rige, hvor floder rinde
A7 Dm
Som sølverstrømme i lune dal
Dm Gm
Lå ridderborgen på bjergets tinde
E7 A
Med slanke tårne og gylden sal
A7 D
Og det var sommer med blomsterbrise
G B Em
Og suk af elskov i urtegård
A7 D
Og det var Fulbert og Beatrice
B7 Em A7 D
Og Beatrice var sytten år.
De havde leget som børn på borgen
Mens Fulbert endnu var gangerpilt
Men langvejs drog han en årle morgen
Mod Saracenen han higed' vildt.
Han spidded' tyrker som pattegrise
Et tusind stykker blev lagt på bår'
For Fulbert kæmped' for Beatrice
Og Beatrice var sytten år.
Med gluttens farver på sølversaddel
Han havde stridt ved Jerusalem
Han kæmped' kækt uden frygt og dadel
Og gik til fods hele vejen hjem
Nu sad han atter på bænkens flise
Og viste stolt sine heltesår
Som ganske henrykked' Beatrice
For Beatrice var sytten år.
En kappe prydet med små opaler
Og smagfuldt ternet med tyrkens blod
En ring af guld og et par sandaler
Den ridder lagde for pigens fod
Og da hun øjnede hans caprice
Blev hjertet mygt i den væne mår
Af lykke dånede Beatrice
Og Beatrice var sytten år.
Da banked' blodet i heltens tinding
Thi ingen helte er gjort af træ
Til trods for plastre og knæforbinding
Sank ridder Fulbert med stil på knæ
Han kvad: “Skønjomfru! Oh, skænk mig lise,
thi du alene mit hjerte rå'r.”
“Min helt, min ridder!” kvad Beatrice
Og Beatrice var sytten år.
Og der blev bryllup i højen sale
Med guldpokaler og troubadur
Og under sange og djærven tale
Blev Fulbert ført til sin jomfrus bur
Og følget hvisked' om øm kurtise
Og skæmtsom puslen blandt dun og vår
Og det var Fulbert og Beatrice
Og Beatrice var sytten år.
Men ridder Fulbert den samme aften
Af borgens sale blev båren - DØD!
Den megen krig havde tær't på kraften
Og sejrens palmer den sidste brød
Oh bejler lær da af denne vise:
Ød ej din kraft under krigens kår
Nej spar potensen til Beatrice
Når Beatrice er sytten år.